Først må vi lige undskylde den manglende aktivitet på bloggen det sidste stykke tid. Der har været en del ting at se til, og så er det ikke altid, vi har overskuddet til at slås med vores meget dårlige internet om aftenen.
I sidste weekend var vi til en international middag arrangeret af universitetet for Erasmus studerende. Konceptet var at alle skulle medbringe en typisk ret fra deres hjemland og således blev der ellers dækket op til en kultur-buffet. Vi havde medbragt frikadeller og kartoffelsalat, som det danske bidrag.
Der var en rigtig hyggelig stemning og det var sjovt at se og smage de mange forskellige retter folk havde disket op med. Det endte også med at vi begge kunne konstatere, at vi havde spist alt for meget! Men det er jo også nødvendigt en gang i mellem.
Den sidste uges tid har stået lidt i læsningens tegn. Dog med undtagelse af torsdag, hvor vi var til Finsk-Amerikansk-Spansk-afskeds-sangria-fest. Den var arrangeret af 3 phd. studerende, der var færdige med deres projekt og rejser hjem i næste uge. Festen foregik på et kollegium, der ligger lige ved siden af vores. Endnu en hyggelig aften/nat, hvor det også var sjovt at se hvordan nogle af de andre bor (vi har trods alt fået et bedre sted end dette).
Tilbage til læsningen: Vi kan forstå på de andre, at vi nok er nogle af de mere flittige Erasmusstuderende. Mon det kan hænge sammen med, at vi også er blandt de ældste?
Her er lidt billeder fra vores internationale middag.
Læsning i fællesstuen.
Der er dog også tid til at nyde den Schweiziske forårssol lidt.
Ane og Thomas