lørdag den 20. februar 2010

Karneval

I denne weekend holder Bern sit årlige karneval, og vi var med hele vejen. Vi mødtes med en masse af de andre udvekslingsstuderende for at feste og danse hele natten. Vi var blevet opfordret til at være klædt ud, men da vi samtidigt kører på studiebudget, holdt vi lidt igen med kostumerne. Vi syntes dog selv, at resultaterne blev ret gode. Her er Thomas som en form for Asterix lignende figur.


Det var et rigtigt imponerende karneval. Hele den gamle del af Bern var spærret af og fyldt med udklædte mennesker, boder og masser af bands. Som sagt havde vi ikke gjort helt så meget ud af vores udklædning, men det var underholdende at stå og kigge på dem, der havde.


Vi havde en rigtig sjov aften og meget lang nat med dans og øl i Berns gamle gader. Vi fortrængte, at vi skulle mødes til det sidste Erasmus introarrangement næste formiddag, men alle andre havde lige så røde øjne som os. Her er Ane og hendes ligeså rødhårede veninde Reetta fra Finland.

I morgen står den på en endags skitur til Meiringen med nogle af de andre studerende. Det er en lidt lækker luksus at kunne tage disse ture. En del af de andre Erasmus studerende, som vi snakker med, er kommet herned med samme holdning som os. Dvs. hvis vi alligevel ikke har noget at lave, kan vi lige så godt stå på ski!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar