torsdag den 11. marts 2010

Fag

Nu hvor semesteret er kommet ordentligt i gang, er det vel passende at fortælle lidt om hvilke fag vi tager. Vi tager to fag sammen og så yderligere to fag hver for sig.

Ud over det planlægger Thomas, for at få nok ECTS point med hjem, at tage et blok fag i april. Det er et fag hvor man har intensiv undervisning i 3 dage og så en skriftlig eksamen ca. 2 uger efter.

Her er de fag vi tager sammen:

  • Trade Theory:
    Dette fag er en viderebygning på et fag vi begge har haft på KU. Grundlæggende drejer det sig om at beskrive hvorfor handel mellem lande finder sted. I dette fag modsat det vi tidligere har haft kigges der mere på de fejl, matematiske mangler, der måtte være i de klassiske handelsmodeller, samt på de empiriske resultater fra modellerne. Vi går også i dybden med nogle mere moderne teorier.
  • Monetary Theory:
    I dette fag arbejder vi med forskellige teorier/modeller til at forklare hvordan en optimal monetær politik kan fastsættes. Kort sagt hvordan bestemmer hvilken rente der er den mest optimale for en given situation. Faget har 4-5 (prof. kan ikke beslutte sig) store afleveringer, der tæller med i den endelige karakter hvis man klare sig godt eller dårligt. En middel præstation i disse har ingen konsekvens. Den første er klaret :-)
    I dette fag har vi en professor fra Italien der flyver til Bern og er her i 2 dage for at undervise, hvorefter han flyver hjem igen. Professor Pierpaolo Benigno er eftersigende en af de førende forskerer inden for dette felt (altså ikke at flyve frem og tilbage, men monetær teori).

Ud over disse fag, har Thomas også:

  • Auctions:
    Et fag der også udbydes på KU. I dette fag foretage vi systematiske komparative undersøgelser af de forskellige typer af aktioner der findes. Det gælder både den klassiske type, hvor auktionarius banker i bordet, men også mere avancerede typer, som når en regering skal sælge et spektrum af licenser mm.. Ved at anvende en spilteoretisk tilgangsvinkel, kan man finde optimale løsninger for alle disse typer af auktioner.
  • Financiel Econometrics:
    Dette er et økonometri fag (statistik), der henvender sig til aspekter omkring financielle markeder. Forudsigelser af afkast og anerlyser af forskellige finansielle modeller (ARCH og GARCH for dem der ved hvad det er). Det adskiller sig en del fra normal tidsserieanalyse, da informationer om disse ting ikke rækker særlig langt tilbage, men tilgengæld kan forekomme med meg høj frekvens. I dette fag er der 3 store afleveringer, der hver tæller 10 pct. af den endelige karakter.

Ane tager fagene:

  • Economic Analysis of Law:
    Et fag hvor der analyseres lovmæssige beslutninger ved hjælp af redskaber fra moderne økonomi. Det primære fokus i dette fag er at analysere de økonomiske incitamenter, der fremkommer som resultat af forskellige lovmæssige tiltag
  • Political Economics of Climate Changes:
    Dette handler bl.a. om "klima-regimer", manglen på international ledelse og USAs manglende støtte af Kyoto Aftalen. Meget aktuelt! Jeg tror, at København og COP-15 er blevet nævnt de første 100 gange i dette fag allerede nu!

Når alt det her studenter liv bliver for meget, kan vi altid gå ned på vores lokale Crêperie og få en Banane et chocolat. Dette har vi dog kun gjort én gang, men detvar helt sikkert ikke sidste gang!


Vi skal nok sørge for, at der er flere billeder (måske video) næste gang :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar