Vi har tilbragt endnu en weekend på ski. Denne gang var der tale om et 2-dages kursus udbudt af universitetet, hvor vi kunne lære at lave forskellige små tricks på hhv. ski og snowboard. Grindelwald fik lov at ligge pister til dette foretagende. Et rigtig godt skiområde med mange gode store pister og en masse lækker sne. Vi var utroligt heldige med vejret- strålende sol begge dage. Det vil sige der var lidt skyer den første dag, men vi var for det meste over disse. Det var en sjov og anderledes måde at være afsted på, da der var mere fokus på at lege og have det sjovt end på at køre hurtigt og perfekt ned af pisterne.
Vi har stadig ikke fået løst vores kamera problemer, men har fået en kopi af en af de andres billeder. Vi prøver at kompensere for vores manglende billeder ved at smide lidt ekstra på denne gang :-)
Der var lidt forksel på togturen ud, kl. 7 lørdag morgen, og togturen hjem søndag eftermiddag, som det ses fra disse billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar